Relationen til ældre styrker grønlandske unge

Mere end en tredjedel af de grønlandske unge har oplevet problemer med alkohol, vold og overgreb i opvæksten. Problemer som har store konsekvenser for den mentale sundhed – også i voksenlivet. Men en stærk kulturel identitet og tætte relationer til ældre generationer har ifølge en ny rapport en forebyggende effekt.  

Andelen af grønlandske unge, der har oplevet omsorgssvigt i opvæksten, er faldende. Men på trods af den positive tendens findes der stadig en stor gruppe unge, der er vokset op under særdeles hårde vilkår. Mere end en tredjedel af Grønlands unge fortæller således, at de har oplevet problemer med alkohol, vold og overgreb i barndomshjemmet. Og det har alvorlige konsekvenser. Christina Viskum Lytken Larsen, der er leder af Center for Folkesundhed i Grønland, fortæller:

”Ser man på betydningen af opvækstvilkår og de konsekvenser, som belastninger i opvæksten har for voksne, kan man se, at der er langt større risiko for at opleve selvmordstanker eller selvmordsforsøg senere i livet, hvis du er vokset op med alkohol, vold eller overgreb i barndommen. Du er simpelthen i en mere udsat position.”

Christina Viskum Lytken Larsen har været med til at udarbejde rapporten ”Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland,” der udkom i juni 2021. I rapporten har hun sammen med en række forskere set nærmere på grønlandske børn og unges opvækstvilkår og mentale sundhed på baggrund af tal fra ”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018”, hvor man for første gang har inkluderet unge helt ned til 15 år. Og som noget nyt har forskerne valgt også at undersøge faktorer i opvæksten, der kan have en positiv effekt på de unges mentale helbred. 

Formålet med undersøgelsen er nemlig at give et bedre indblik i de unges opvækstvilkår og mentale helbred – og bruge den viden i arbejdet med grønlandske børn og unges trivsel.

”Der er brug for at tænke de grundlæggende grønlandske værdier ind i det sundhedsfremmende arbejde. Spørger man borgerne om, hvad der gør dem glade, fortæller de, at det er stedet, de bor, at være i naturen, den grønlandske mad, samvær på tværs af generationer. Og det er godt for den mentale sundhed. Der har bare ikke tidligere været bygget bro mellem det, der gør folk glade, og det sundhedsfremmende arbejde. Det er den bro, vi er ved at bygge,” fortæller Christina Viskum Lytken Larsen.

Relationer og kultur styrker sundheden

Ifølge undersøgelsen giver de fleste grønlandske unge udtryk for, at de har en god tilknytning til ældre generationer, og at de er vokset op med grønlandske aktiviteter og traditioner. Og det kan vise sig at have en forebyggende effekt, forklarer Christina Viskum Lytken Larsen:

”Læring og relationer på tværs af generationer er meget grundlæggende i den grønlandske kultur. Der ligger en kæmpe styrke i det. Rigtig meget læring om kultur foregår på tværs af generationer. Det kan være måden, man er på i naturen, at gå på jagt, forskellige husflidstraditioner, grønlandsk mad, og grønlandske værdier. Og det er vigtige beskyttende faktorer for den mentale sundhed.”

Hun tilføjer, at man også fra selvmordsforskningen ved, at kulturel identitet blandt unge i Arktis spiller en stor rolle for den mentale sundhed. Og rapporten peger på, at det særligt er de grønlandske unge, der er vokset op uden de beskyttende faktorer, som har det svært.

”Unge, der er vokset op med belastninger er i en ekstremt udsat position. Men de unge, der udover at være belastet af vold, alkohol og overgreb i opvæksten, også mangler en kobling til deres lokalsamfund, en relation til de ældre generationer og en forbindelse til den grønlandske kultur, er allermest udsat. Det er dem, der har det allerdårligst,” siger hun.

Indsatser skal målrettes

Ifølge Christina Viskum Lytken Larsen er det vigtigt ikke at skære alle unge over én kam i det sundhedsfremmende arbejde. Hun siger:

”Det handler om at få indblik i, hvem de unge er. Der er faktisk en ret stor gruppe ressourcestærke unge, som vi selvfølgelig ikke skal behandle, som om de er traumatiserede. Og så er der en mindre gruppe ekstremt sårbare unge, som vi ikke kan forvente kan indgå i fritidsaktiviteter eller tage opgaver og ansvar på sig på samme måde som dem, der er ressourcestærke.”

Christina Viskum Lytken Larsen fortæller, at mange sundhedsfremmende tiltag i Grønland er udviklet i en vestlig kontekst og derfor ikke altid rammer plet i forhold til problematikker i det grønlandske samfund:

”Udgangspunktet i det sundhedsfremmende arbejde er, at det er et problem, at folk ryger, er overvægtige og drikker for meget alkohol. Der er ikke nogen løsning, det handler kun om, hvad folk gør forkert. I undersøgelsen har vi valgt også at se på, hvad der har en positiv effekt, for at fokusere på, hvor vi gerne vil hen, og ikke kun hvor forfærdelige og kæmpestore problemerne er i Grønland.”

Helt konkret er planen at bruge den nye viden om de grønlandske unges opvækst i det sundhedsfremmende arbejde med udgangspunkt i borgerne selv og de enkelte kommuner. Christina Viskum Lytken Larsen fortæller:

”Kommunerne er allerede i fuld gang. De har tiltag, der handler om, at børn skal mere ud i naturen, at familier skal være mere involverede, at der skal være gratis fritidsaktiviteter. Men hvis man ikke har en dialog med kommunerne, ender man med nationale strategier, hvor man skærer alle over én kam uden hensyn til, at det måske ser ud på én måde i Maniitsoq og på en anden måde i Qaqortoq.”

Laura Philbert

Kontakt: Christina Viskum Lytken Larsen chly@sdu.dk.

Introfoto øverst på siden: Fra selvmordsforskningen ved man, at kulturel identitet spiller en stor rolle for den mentale sundhed (arkivfoto, Aasiaat 2009, Uffe Wilken).

Faktaboks: fokus på det gode børneliv i Grønland Rapporten ”Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland”, der udkom i juni 2021, bygger på tal fra ”Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018”, hvor man for første gang inkluderede unge helt ned til 15 år. Som led i undersøgelsen udarbejdede man et særligt spørgeskema til de 15-34-årige om deres opvækst og mentale sundhed. Ifølge rapporten har cirka halvdelen af 15-34-årige i Grønland oplevet problemer med alkohol i hjemmet, 30-40 procent er vokset op med vold, og 40 procent af kvinderne har været udsat for seksuelle overgreb, inden de var fyldt 18 år. Grønlændernes opvækstvilkår er blevet undersøgt i befolkningsundersøgelserne i Grønland siden starten af 1990’erne. Den seneste undersøgelse viser for første gang en tendens til forbedring blandt de unges opvækstvilkår. Færre har oplevet alkohol, vold og overgreb i opvæksten, men forekomsten er stadig høj. Inuuneritta IIIer den grønlandske regerings folkesundhedsprogram og strategi for samarbejde om det gode børneliv, som løber over 2020-2030. Som noget nyt skal det gode børneliv skabes gennem dialog og partnerskaber med landets kommuner og borgere. Rapporten er udarbejdet af Center for Folkesundhed i Grønland, som hører under Statens Institut for Folkesundhed (folkesundhed.gl). På trods af at andelen af grønlandske unge, der oplevere alkoholproblemer, vold og seksuelle overgreb i barndommen, er faldet gennem de seneste årtier, vokser omkring en tredjedel stadig op med belastninger (kilde: ”Mental sundhed og helbred blandt 15-34-årige i Grønland” udarbejdet af Center for Folkesundhed i Grønland, 2021).