Forskerhold vil undersøge giftstoffers effekt på grønlandske børn

Forskerhold vil undersøge giftstoffers effekt på grønlandske børn

4. marts 2020 Slået fra Af uw@polarfronten.dk

Gennem mange år har forskere dokumenteret, at den grønlandske befolkning har optaget svært nedbrydelige, kunstigt fremstillet kemikalier. Det er især sket gennem den traditionelle marine kost. Nu har et forskerhold fra Syddansk Universitet undersøgt grønlandske børns eksponering for en række kemiske stoffer for på sigt at afdække effekterne heraf.

Af Laura Philbert, laura@philbert.info

Et nyt forskningsprojekt fra SDU skal kortlægge konsekvenserne for grønlandske børn af høje eksponeringer af en række giftstoffer. En indledende undersøgelse peger på, hvad man tidligere har set i andre undersøgelser, nemlig at den traditionelle grønlandske mad er fuld af farlig kemi.

Forskerne har undersøgt eksponeringen af en række kemiske stoffer hos børn på Færøerne, i Danmark, Vestafrika og senest i Grønland. I undersøgelsen af grønlandske børns eksponering har forskerne ledt efter, om der er nogen systematik i, hvem der er mest eksponeret. Amalie Timmermann, adjunkt fra SDU og en af forskerne bag undersøgelsen, fortæller:

”Det, vi kunne se for de fleste af de stoffer, vi kiggede på, var, at børn i Østgrønland i Tasiilaq havde de højeste eksponeringer. Mens børn, der boede i Nuuk og Sisimiut, havde de laveste. Vores hypotese er, at det hænger sammen med, at man i Østgrønland spiser mere traditionel grønlandsk mad, end man gør i Nuuk.”

Undersøgelsen inddrager flere forskellige typer kemikalier, som har det til fælles, at de er meget lang tid om at blive nedbrudt i havmiljøet. De er gennem årtier med havstrømme og vinde blevet ført til Arktis fra fjerntliggende steder. Nogle gange fra den anden side af jordkloden, hvor de er endt i den marine fødekæde og i sidste ende på grønlændernes spiseborde.

Forskellige kilder

Forskerne har undersøgt en række forskellige stoffer: kviksølv, PCB og PFAS. Mens eksponeringen af kviksølv og PCB primært sker igennem fødekæden i Grønland, kommer PFAS også fra andre kilder, særligt diverse produkter i hjemmet. For eksempel findes PFAS i emballage fra mad som pizzabakker og mikrobølgepopcorn, køkkenredskaber, imprægnering af møbler og tæpper og i Gore-tex tøj.

PCB hører til blandt de såkaldte persistente organiske miljøgifte (POP-stoffer), som tidligere blandt andet er blevet anvendt i byggematerialer. PCB har været forbudt siden 1970’erne, men findes stadig i miljøet, da det har en lang nedbrydningstid. PFAS er navnet på gruppen af de såkaldte perfluorerede stoffer. Mens nogle af PFAS-kemikalierne er ved at blive udfaset, bliver andre typer stadig produceret i dag.

”Når vi sammenligner med USA, kan vi se, at de grønlandske børn er udsat for meget højere koncentrationer af kviksølv, PCB og nogle typer af PFAS. Andre typer af PFAS er højere i USA, ligesom både PCB og nogle typer af PFAS er højere hos færøske børn. Nogle eksponeringer skyldes andre eksponeringskilder end kosten. De fleste steder skyldes høj eksponering sandsynligvis forurenet drikkevand, mens det i Grønland formentlig skyldes kosten,” fortæller Amalie Timmermann.

Lignende undersøgelser viser, at børn i Danmark også er relativt højt eksponeret. Og det skyldes sandsynligvis ikke marin kost, men snarere forbrugsvaner. Dvs. hvad man køber af møbler, tæpper, sko og overtøj, som er imprægneret med de kemiske stoffer.

Påvirker immunforsvaret

Næste skridt for forskerne er nu at undersøge effekterne af de kemiske stoffer. Resultaterne fra Færøerne, Danmark og Vestafrika viser, at de kemiske stoffer, særligt de perfluorerede, påvirker børns immunforsvar. Og det ser ud til, at børnene med de højeste koncentrationer af PFAS har den dårligste vaccinationsrespons efter standardvaccinationer som difteri og tetanus. Amalie Timmermann fortæller.

grønlandske børn

Blodprøver er vigtige til analyse for giftstoffer (foto: Philippe Grandjean).

”Vi kan se, at både færøske og vestafrikanske børn med høj PFAS-eksponering har lavere antistofkoncentration efter en vaccination. Hvilket vil sige, at deres immunsystem simpelthen har reageret mindre på vaccinationen, end hos børnene med lavere koncentration af perfluorerede stoffer. Og der er også undersøgelser, der viser, at børn med de højeste koncentrationer har en højere forekomst af feber og infektioner.”

Derfor har forskerne en hypotese om, at de perfluorerede stoffer har en negativ indvirkning på immunforsvaret. Det skal de nu til at undersøge i de grønlandske børn. Amalie Timmermann fortæller:

”PCB er aftagende interessant, fordi det ikke bliver produceret mere. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke bliver udsat for det. Men mens man allerede er opmærksom på, at man skal undgå PCB, vil vi rigtig gerne have fokus på de perflourerede stoffer. Det er nemlig nogle stoffer, som man bruger rigtig meget. Og selvom man udfaser nogle af dem, begynder man samtidig at bruge nogle andre typer af de her perfluorerede stoffer. Vi har en hypotese om, at de nye stoffer er lige så skadelige, som dem man udfaser.”

Pres på industrien

Hun vil gerne have mere fokus på, at forbrugerne skal prøve at undgå produkter, der er behandlet med eller indeholder de persistente og perfluorerede stoffer. Og hun tilføjer, at forskningen altid er bagud, fordi man først kan undersøge effekterne af de nye perfluorerede stoffer hos mennesker, når nogen allerede er blevet eksponeret for dem. Amalie Timmermann forklarer:

”Vi er altid på bagkant i forhold til at finde de her sundhedseffekter. Men jo mere fokus, der kommer på det, jo mere pres kommer der også på industrien for at undgå de mest skadelige kemikalier.”

I tidligere studier har de primært set de største effekter i forhold til de perfluorerede stoffer, men et af de store spørgsmål gælder, hvad man kalder cocktail-effekter. Det vil sige, om der kan være forstærkede effekter af, at man bliver udsat for ikke bare ét kemikalie, men en hele gruppe af alle mulige forskellige typer af kemikalier. Amalie Timmermann uddyber:

”Det kunne vi godt tænke os at grave mere ned i. Men det er vanskeligt rent matematisk at finde ud af, hvor meget der skyldes det ene kemikalie, og hvor meget der skyldes det andet.”

Om forfatteren: Laura Philbert er freelancejournalist.

Kontakt

Amalie Timmermann atimmermann@health.sdu.dk

Læs også: Skadelige skaldyr i arbejdsmiljøet.

Introfoto: Arkivfoto (Flemming Nielsen).