Arbejdsmiljø i Grønland: Skadelige skaldyr

Arbejdsmiljø i Grønland: Skadelige skaldyr

4. marts 2020 Slået fra Af uw@polarfronten.dk

Arbejdsmiljø i Grønland er et område, der er underbelyst. Et arbejdsmedicinsk projekt om forholdene i skaldyrsindustrien afdækkede for nylig problemer med allergi. 

Af Uffe Wilken, uw@polarfronten.dk

Med fiskeriet som Grønlands største erhverv kunne man antage, at det også er her, man finder flest antal arbejdsskader i kæden fra fangst til forarbejdning. Men som overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital Niels Ebbehøj siger:

”Der er ikke ret megen fra viden fra andre brancher. Mht. skaldyrsindustrien har vi haft et projekt ’Fisk og skaldyr’ fra 2016-18, hvor vi var ude på fabrikkerne for at måle eksponeringer og lave nogle helbredsmålinger. Vi opdagede, at der var et problem med skaldyrsallergi.”

”Det, der kan gøre én en smule urolig, er, at når man begynder at kigge på et arbejdsområde, så finder man pludselig uendelig mange problemer. Hvad nu hvis man kiggede på et andet område? Ville man finde ligeså meget der? Vi ved det ikke”.

Skadelige skaldyr

I lægernes projekt ”Fisk og skaldyr” blev medarbejdere hos Royal Greenland og Polar Sea Food undersøgt for luftvejsallergi fra hhv. dybvandsrejer og snekrabber. Resultatet viste, at 3,7% af de, der arbejdede med forarbejdning af dybvandsrejer, havde en ’sandsynligt arbejdsbetinget astma’ og 17,5% en ’muligvis arbejdsbetinget astma’. De tilsvarende tal for snekrabber var hhv. 11,9% og 14,3%. Om resultaterne siger Niels Ebbehøj:

”Tallene er alt for høje. Men desværre på niveau med hvad man har fundet enkelte andre steder i verden, hvor skaldyrsindustrien er undersøgt. Astma er en alvorlig sygdom, som ofte kræver livslang behandling. Derfor er det helt galt, at op mod hver femte ansatte risikerer at få astma.”

Om hvordan luftvejsallergien opstår og kommer til udtryk, forklarer Niels Ebbehøj:

”Proteiner fra rejer, krabber og deres kogevand kommer ud at flyve som støv og aerosoler. Det flyver ude i luften og bliver indåndet, og vores luftveje er ikke gode til at håndtere store mængder proteinstøv. Det er på samme måde som med pollen, skimmelsvamp og alt muligt andet med store allergifremkaldende molekyler, som man kan blive luftvejsallergisk over for. Og det er det, der leder til astma eller høfeber. Fødevareallergi er noget andet, og der behøver ikke nødvendigvis at være en sammenhæng mellem at være allergisk for den ene og for den anden. Men er man allergisk disponeret eller har høfeber i forvejen, så er det nemmere at få luftvejsallergi. Hvor hurtigt en allergi opstår, afhænger af dosis, og hvor disponeret man er. Men det tager noget tid – måneder til år”.

Manglende fokus på arbejdsmiljø i Grønland

Spørgsmålet er så, hvad industrien kan gøre for at undgå, at dens medarbejdere udvikler allergi. Niels Ebbehøj siger:

”Arbejdstilsynet har en 4-trins guide, som vi plejer at bruge som skabelon for øget sikkerhed: Substitution, indkapsling, udsugning og i sidste ende personlige værnemidler. Da man jo ikke kan forarbejde andre skaldyr i steder for krabber og rejer, må man arbejde med indkapsling af processerne. Låg på koge- og modningskar, lukkede rør i steder for åbne transportbånd, automatisering af processer så de kan foregå lukket. Dernæst kan udsugningen forbedres, både over de støvende processer og i arbejdsrum generelt. Hvis støvniveauet så ikke kan bringes langt nok ned, må man udstyre de ansatte med åndedrætsværn. Men det er ikke en optimal løsning, fordi det ikke er til at arbejde med hele dage i træk. Første trin er, at hvis noget er farligt eller folk bliver syge, så hold op – lav noget andet. Sidste trin er at bære åndedrætsværn. Det hjælper lidt, men fjerner ikke alt, med mindre man blæser ren luft ind”.

En måde at behandle allergien på er ved at medicinere med astmamedicin. Men som Niels Ebbehøj bemærker, er dette jo kun sygdoms- og symptombehandling. Han ville foretrække, at der kom et bedre arbejdsmiljø på fabrikkerne.

Niels Ebbehøj fortæller om et par virksomhedsbesøg:

”Vi har været på fabrikkerne hos Royal Greenland og Polar Seafood i 2017 og 2019. Første gang sagde vi, at der var et problem. Anden gang vi kom, var der ikke sket noget. Overhovedet intet – ikke engang en maske.”

Hvad nu?

Spørgsmålet er, om der er sket forbedringer i arbejdsmiljøet siden lægernes besøg. I en mail til Polarfronten skriver Henrik Leth, der er bestyrelsesformand i Polar Seafood:

arbejdsmiljø i grønland

Arkivfoto (Uffe Wilken).

” Vi blev opmærksomme på problematikken, da de arbejdsmedicinere, som holdt indlægget på NunaMed-konferencen 2019, gennemgik vores fabrik. Vi gør naturligvis, hvad vi kan for at undgå, at vores medarbejdere bliver syge af at arbejde hos os. Vi tilbyder åndedrætsværn og har forbedret ventilationen. Vi er opmærksomme på at flytte folk til andet arbejde, hvis de er særligt eksponeret overfor den påvirkning, de er udsat for. Der er tale om et generelt problem i branchen, som vi også har set i Canada, og vi arbejder løbende med at forbedre processer og udstyr.”

Royal Greenland har ikke vendt tilbage med svar på Polarfrontens spørgsmål, men til Grønlands Radio KNR sagde driftschef Sten Sørensen d. 14. oktober 2019 at:

”… virksomheden løbende forholder sig til udfordringen med krabberne. Det betyder, at medarbejdere, som har udfordringer i forhold til dette, typisk vil få tilbudt arbejde i en anden del af vores produktion, så de ikke kommer i berøring med krabberne.”

Medarbejderne i forarbejdningen er organiseret i fagforeningen SIK. Hvad gør SIK for at sikre, at dens medlemmer har nogle arbejdsforhold, der ikke indebærer en risiko for helbredet? Iflg. Niels Ebbehøj virker det ikke som om, at arbejdsmiljø er højt prioriteret hos SIK. Han siger:

”I de 12 år, jeg er kommet i Grønland og har stået for arbejdsmedicinen, har jeg ikke fået en eneste henvendelse fra fagforeningen. Det virker ikke som om, det er et prioriteret område hos dem”.

Det er heller ikke lykkedes Polarfronten at få svar fra SIK på vores spørgsmål, men formanden for SIK Jess G. Berthelsen sagde til KNR d. 14. oktober 2019:

”Når man ikke klart kan pege på, hvor allergierne opstår, så må det efter min mening afklares. Og så må man gøre noget derfra.”

Mere opmærksomhed på arbejdsmiljø i Grønland

Et af de områder, som Grønland endnu ikke har hjemtaget, er arbejdsmiljø. Grønland har sin egen arbejdsmiljølov, der forvaltes efter. Kredschef Casper Kronow fra Arbejdstilsynet i Grønland skriver i en mail til Polarfronten:

”Vi fører løbende tilsyn med arbejde på de virksomheder, der håndterer fangst, herunder også enheder der forarbejder krabber og rejer. Vi er opmærksomme på risikoen for udvikling af allergi ved håndtering af skaldyr. Virksomhedernes forebyggende foranstaltninger vil forsat være genstand for drøftelser med virksomhederne ved vores besøg, ligesom vi vil have særlig fokus på selve arbejdsprocessen, når vi støder på den på et tilsyn.”

Om forskellene mellem Grønland og Danmark på arbejdsmiljøområdet mener Niels Ebbehøj:

”Der er to punkter, hvor Grønland adskiller sig fra Danmark på det her område: Det ene er, at fagbevægelsen i Danmark er meget opmærksom på arbejdsmiljø og arbejdsbetingede lidelser. Det er et prioriteret område for dem. Det betyder, at der ude i virksomhederne er et pres for at få opmærksomhed omkring arbejdsmiljøet. Det andet er, at vi har et net af arbejdsmedicinere i Danmark, der er rullet ud over hele landet. Så det er i højere grad et emne i diskussionen mellem læge og patient, om den pågældende skavank måske kunne skyldes ens arbejde.”

Hvad mener Niels Ebbehøj, der skal til, for at der kommer mere opmærksomhed på arbejdsmiljøet i Grønland? Arbejdsmedicineren siger:

”Det har taget lang tid i Danmark og resten af verden at gøre et sikkert arbejdsmiljø til en naturlig ting for virksomheder. Det er en fortsat proces, som ikke er i mål endnu. Opmærksomhed i samfundet, og ikke mindst i sundhedsvæsenet, kan være et første skridt. Så kommer også tilskyndelsen til de ansatte og fagbevægelsen til at kræve forbedringer. Lovgivningen om sikkert arbejdsmiljø er på mange områder god, men den skal jo håndhæves. Mere kontrol har en god effekt, men her er de lange transportafstande i Grønland en udfordring. Men der er brug for at gøre op med brug-og-smid-væk kultur, også når det gælder arbejdskraften. De, der har fået astma af krabber, har fortsat astma, selv om de flytter til andet arbejde.”

Kontakt

Niels Ebbehøj, Nebb0001j@regionh.dk

Introfoto: Arkivfoto (Uffe Wilken).

Læs også: Forskerhold vil undersøge giftstoffers effekt på grønlandske børn