Grønlands sundhedsvæsen på briksen

Grønlands sundhedsvæsen på briksen

12. februar 2020 Slået fra Af uw@polarfronten.dk

Kvaliteten af Grønlands sundhedsvæsen er blevet væsentligt bedre de seneste år. Men der er stadig udfordringer, og nye lurer i horisonten.

Af Uffe Wilken uw@polarfronten.dk

”Tilgængeligheden af det grønlandske sundhedsvæsen opfattes ikke af folk i Grønland som noget, der er blevet bedre. Der er et ønske om mere tilgængelighed. Hvis man er syg, skal sundhedsvæsenet klare det. Før i tiden var der en tendens til, at der måske var noget af det, man selv kunne klare. Det er ved at ændre sig. Det giver et pres, som sundhedsvæsenet ikke kan honorere tilfredsstillende”.

Ordene kommer fra Gert Mulvad, der er læge på Dronning Ingrids Hospital (DIH) i Nuuk og medforfatter på adskillige rapporter om Grønlands sundhedsvæsen. Han fortsætter:

”Konsekvensen af, at borgerne vil have sundhedsvæsenet mere tilgængeligt og kunne bruge det, er, at tilgængeligheden bliver mindre, jo flere der bruger tingene til noget, som måske ikke var helt så nødvendigt”.

Gert Mulvad nævner et par eksempler:

”Sygemeldinger er ikke blevet afskaffet i Grønland. Sygemeldinger bør være et forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, Sundhedsvæsenet kan være rådgiver omkring nedsat arbejdsevne ved sygdom. At man fortsat som forældre kun har barns 1. sygedag, sætter øget pres på sundhedsvæsenet for at tilse og behandle tilfælde, som bør klares af patientens eget immunforsvar.”

”Ligeledes bruges der mange ressourcer på kønssygdomme i sundhedsvæsenet. Sygdommene kan i stor udstrækning forebygges ved brug af kondom, når man som enkelt person vælger usikker sex eller sex med en ikke-fast partner. Ansvaret bør placeres der, hvor valget tages. I stedet gøres dette til sundhedsvæsenets problem.”

Velfærd på godt og ondt

Grønland brugte i 2017 mere end 1½ mia. kroner om året på sit sundhedsvæsen, svarende til 8,4% af landets BNP (de nordiske lande brugte samlet set ca. 10% af BNP). Men hvad får borgerne så for skattekronerne, og hvad er status for det grønlandske sundhedsvæsen i 2019?

Én, der virkelig har fingeren på pulsen, er Landslægen Henrik L. Hansen. Som Grønlands Landslæge er han den øverste sundhedsfaglige person i landet med direkte reference til sundhedsministeren. På spørgsmålet om, hvordan sundhedstilstanden ser ud i dag sammenlignet med for 10 år siden, siger Henrik L. Hansen:

”Den generelle helbredstilstand er blevet bedre og hele sundhedsområdet går fremad. Rygning er for nedadgående, svangreomsorgen har fået et kvalitetsløft, og spædbørnsdødeligheden går tilbage. Grønlands sundhedsvæsen kan mere end for 10 år siden og leverer bedre ydelser. Ingen er underernærede, og ingen lider under en basal mangel på sundhedstjeneste – vi er ikke et uland. Vi har et sundhedsvæsen, der har mere at tilbyde – men som ikke kan følge med udviklingen”.

Henrik L. Hansen fortsætter:

”Omvendt er der ting, som decideret udvikler sig uhensigtsmæssigt. Den største tilbagegang ser vi med de velfærdsrelaterede sygdomme, som primært skyldes ernæring og deraf følgende overvægt med de konsekvenser, det har. Her er det kvinderne, der er mest overvægtige, og udviklingen rammer hårdest i kvindesegmentet. Noget, der fylder vildt meget her, er mangel på fysisk aktivitet – her går det virkelig skidt – til trods for, at det er videnskabeligt veldokumenteret, hvor meget det betyder i relation til fx livsstilssygdomme”.

Grønlands sundhedsvæsen

Udviklingen af Body Mass Index fra begyndelsen af 1990’erne og frem til 2018 (kilde: Befolkningsundersøgelsen 2018).

“Raske” patienter

Hvor mener Landslægen, at de største udfordringer ligger i de kommende år? Henrik L. Hansen siger?

”Psykiatrien er højt på dagsordenen, og kapaciteten i psykiatrien er meget begrænset sammenlignet med mange andre lande og udfordringerne er bestemt ikke mindre i Grønland, tværtimod. Så er der hele det område, der relaterer sig til livsstilsygdomme, hvor problemstillingen med diabetes og hjertekarsygdomme er dukket op. Det kommer til at fylde mere og mere og med en masse afledte ting. Det vil kræve meget af sundhedsvæsenet, fordi vi da bevæger os ind i de forebyggende medicinske behandlinger med fx forhøjet kolesterol. Så vil der jo pludselig være uendelig mange ”raske” patienter.”

”Selvom Grønland er et moderne samfund, så er den slags ting som medicinske behandlinger ikke nær så udbredte som i resten af Norden – men dog på vej ind. Fx med kolesterolsænkende medicin. Det bliver ikke brugt i nær samme omfang, men det er formentlig bare fordi, man ikke har fundet patienterne. Problemet vil være her, og ubehandlet medfører det en forøget risiko for hjertekarsygdomme”.

Grønland og Canada

Et nærliggende spørgsmål er, hvem man skal sammenligne de grønlandske tal og forhold med. Sammenligner man med Nunavut i Arktisk Canada på den anden side af Davis Strædet, udbryder Henrik L. Hansen:

”Så går det godt! Men hvorfor ligner Grønland, Nunavik og Nunavut på alle områder alligevel så meget hinanden på de grundlæggende ting? Alt, hvad vi her har af centrale problemer som fx tuberkulose, selvmord, livsstilsrelaterede sygdomme og teenagegraviditeter, kan man også se på den anden side af Davis Strædet, uden at grønlændere har nogen relationer derovre”.

Landslægen fortsætter:

”De er også væsentlig mere fattige der ovre. På den måde er Grønland et velfærdssamfund, for her er der trods alt en form for sikkerhedsnet. Der er så flere og flere, der falder igennem. Det er helt klart, at både socialt og sundhedsmæssigt er sikkerhedsnettet i Grønland væsentligt bedre, men grundlæggende er det det samme mønster på begge sider af strædet. Årsberetningerne derovre fra er nærmest en spejling af de grønlandske”.

Er der lyspunkter? Henrik L. Hansen siger:

”Den faglige udvikling går rigtig godt. Vi har MR-scanning, røntgenfaciliteter og så har vi nogle kapaciteter, der har givet Grønland et stort, fagligt løft gennem de seneste 20 år”.

Efterlysning: Flere kapaciteter

Mellem to konsultationer i klinikken på DIH stiller jeg Gert Mulvad samme spørgsmål omkring de største udfordringer. Han siger:

”Udskiftning af personale – vi har ikke et fast personale. Det er en stor udfordring. Der er så meget personalerotation, at der går viden tabt, hver gang man roterer, og vi har ikke et system, der kan samle denne viden op”.

Ifølge Grønlands Økonomiske Råd er vikarudgifter til læger og sygeplejesker steget i en årrække og rundede 60 mio. kr. i 2018. Samtidig ligger personaleomsætningen i sundhedssektoren på ca. 40%.

Gert Mulvad mener derfor, at det er et regulært ”brain drain”, der foregår. Han siger:

”Den største udfordring er at få en stor kapacitet af faste folk, der kan absorbere viden fra de fagfolk, der er her i korte perioder. Fx med indlæggene om tuberkulose i forbindelse med Nunamed-konferencen i oktober her i Nuuk. Der kommer folk udefra med en kæmpe viden, men hvordan får man omsat den viden til noget, der kan bruges her i landet? Det skal der være nogen her, der samler op på og absorberer. Når man tænker på alle de områder, sundhedsvæsenet skal dække, så har vi bare ikke denne kapacitet”.

Kontakt:

Gert Mulvad gm@peqqik.gl

Henrik L. Hansen henh@nanoq.gl

Læs også: For et generelt overblik over opbygningen af det grønlandske sundhedsvæsen læs artiklen Sundhedsvæsenet, forebyggelse og sundhedsforskning i Grønland (pdf).

Faktaboks: Finanser og Grønlands sundhedsvæsen

Sundhedsområdet, Grønlands finanslov 2019: Budgettet er på 1.523.504.000 kr. Se detaljeret budget her.

 

Faktaboks: Sundhedsfaciliteter i Grønland

Fem regionale hospitaler (servicerer 61% af befolkningen). 11 sundhedscentre (servicerer 25% af befolkningen). 55 klinikker i bygder (servicerer 14% af befolkningen) (kilde: Henrik L. Hansen).

 

Faktaboks: Vismændenes fremskrivninger

I Grønlands Økonomiske Råd kan man i ”Grønlands økonomi 2019” bl.a. læse:

  • ”Grønlands sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Der er en kronisk mangel på sundhedspersonale, et stigende pres på sundhedsstandarderne og en voksende ældrebefolkning.”
  • ”Presset på Grønlands sundhedsvæsen er større end i andre lande på en række områder, blandt andet andelen af befolkningen med kritisk overvægt og øget sandsynlighed for diabetes, antallet af rygere i befolkningen med forøget risiko for KOL og kræft, antallet af aborter og udbredelsen af kønssygdomme.”
  • ”… der er ikke udsigt til at presset på sundhedsudgifterne aftager fremadrettet. Blandt andet flere ældre og stadig flere behandlingsmuligheder øger presset på sundhedsvæsenet.”

Hent hele rapporten her.

 

Faktaboks: Befolkningsundersøgelserne

Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 (B2018) er en undersøgelse af unge og voksne ind-byggere i Grønland, som gennemføres for Selvstyret af Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen. Det overordnede formål er at give en status på folkesundheden i 2018 ved at belyse sundhed og sygelighed i befolkningen samt udviklingen i sundhed og sygelighed over tid ved at sammenligne resultaterne med resultater fra de tidligere befolkningsundersøgelser i 1993-1994, 1999-2001, 2005-2010 og 2014 (B93, B99, B2005, B2014).

Undersøgelsen har særligt fokus på indikatorer for folkesundheden i Grønland og de indsats-områder, der indgår i Inuuneritta II (Det Grønlandske Folkesundhedsprogram 2013-2019): Kost, rygning, alkohol og hash samt fysisk aktivitet. Specielt undersøges demografiske, regionale og sociale variationer i sundhedstilstand, risikofaktorer for sygdom, sociale forhold, psykisk helbred og sygdomsmønstre i befolkningen.

(Kilde: Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018 – Levevilkår, livsstil og helbred).

Hent rapporten her.