Små alger med stor betydning

Små alger med stor betydning

7. december 2022 Slået fra Af uw@polarfronten.dk

Hypotesen går på, at når klimaet er varmt, er havets planktonalger små. Når det er køligere, er algerne større. Det påvirker deres – og dermed havets – evne til at optage og afgive CO2. Koblingen mellem klima og plankton undersøges i havet omkring Island, hvor bl.a. plankton-DNA spiller en afgørende rolle.

Klimaet påvirker naturen. Måske dukker der nye arter op på de steder, hvor andre arter er forsvundet. Det har dog ikke været muligt for havforskere at kortlægge, hvordan planktonarter har ændret sig ifm. klimaforandringer i Jordens historie. Forskerne har nemlig kun kunnet kigge på de få planktonarter, der danner fossiler, og kan findes i havets bund.

Det har nye muligheder for at se på gammelt DNA i havbunden lavet om på. Ved hjælp af disse nye muligheder har det dansk-islandske Interdiciplinary Research Centre on Ocean, Climate and Society (ROCS) center har sat sig for at kortlægge og beskrive, hvordan klimaet og strukturen i planktonøkosystemer hænger sammen. Katherine Richardson er professor på Københavns Universitet og leder af ROCS, og hun forklarer om baggrunden for centrets arbejde:

”Vi vil prøve at linke de økologiske strukturer i plankton til klimaet gennem tid. Vi har en hypotese om, at ændringer i planteplanktonsamfundet kan have store betydning for havets evne til at optage CO2 fra atmosfæren.”

”Rester af organismer i havbundskerner er et vigtigt middel til at forstå, hvordan livet og forholdene har været i havet tidligere i geologisk tid. Et problem er dog, at langt de fleste planktonorganismer ikke efterlader sig synlige spor, når de falder ned og bliver begravet i havbunden. Men de efterlader sig et kemisk spor i form af deres genetiske materiale, og det kan vi anvende de nye metoder til at finde og derved beskrive de planktonorganismer, der levede for mange tusinde år siden.”

Derfor er ROCS nu gået på jagt efter DNA i sedimentkerner fra havbunden omkring Island, fordi man ved at bruge metoden environmental DNA (eDNA), eller miljø-DNA, som det kaldes på dansk, kan finde ud af, om planteplanktonsamfundet var domineret af store eller små organismer på forskellige tidspunkter i Jordens historie. De vil gerne undersøge, om der er en sammenhæng mellem strukturen i planktonøkosystemet, altså om det er domineret af små eller store celler, og klimaet.

Uffe Wilken

Læs hele artiklen på oceandecade.dk.

Oceandecade.dk er et samarbejdsprojekt mellem Polarfronten, DTU Aqua og Dansk Center for Havforskning.

Introfoto: Sedimentprøver gøres klar til eDNA-analyse (foto: ROCS-projektet).