Samarbejdet mellem danskere og grønlændere skal styrkes
Kulturelle modsætninger mellem danskere og grønlændere skaber gnidninger og hæmmer samarbejdet på grønlandske arbejdspladser. Det skal der gøres noget ved, mener cand.mag. i eskimologi, Najaaraq Mathiassen. Også hvis man vil komme landets sociale problemer til livs.
Af Laura Philbert
Sproglige, kulturelle og strukturelle forskelle spænder ben for samarbejdet mellem danskere og grønlændere på grønlandske arbejdspladser og skaber gnidninger mellem de to grupper, fortæller Najaaraq Mathiassen, der har skrevet speciale om samarbejdet mellem danskere og grønlændere på offentlige arbejdspladser i Grønland.
”Der findes store kulturelle udfordringer på arbejdspladserne, selvom man siden 1950’erne har prøvet sig frem med hjemmestyre, selvstyre og den såkaldte grønlandisering,” siger hun med henvisning til det initiativ, der skulle få flere grønlændere på topposter og fremme det grønlandske sprog.
Najaaraq Mathiassen peger desuden på, at de kulturelle udfordringer ikke nødvendigvis kun påvirker samarbejdet på arbejdspladserne.
”Et eventuelt dårligt samarbejde på de offentlige grønlandske arbejdspladser kan også have betydning for arbejdet med de sociale problemer, som fylder rigtig meget i Grønland. Derfor er det vigtigt at få de her udfordringer bragt på banen og afsætte flere ressourcer til at skabe gode og effektive samarbejder mellem grønlændere og danskere,” mener hun.
Det er på arbejdspladser som centraladministrationen i Nuuk, der bl.a. har kontorer i Nuuk Center, hvor kulturelt betingede udfordringer mellem grønlændere og danskere ofte finder sted (foto: Uffe Wilken).
Sproget spiller en vigtig rolle
Ifølge Najaaraq Mathiassen spiller flere faktorer ind i kulturmøderne på de grønlandske arbejdspladser, men en væsentlig grund til udfordringerne er den sproglige barriere.
”Grønlænderne er ret tilbageholdende med at tale dansk, og danskerne er som regel kun i Grønland i kort tid og når derfor ikke at lære sproget ordentligt. Det skaber en kløft mellem danskere og grønlændere på arbejdspladserne.”
Hun foreslår, at danskere, der kommer til Grønland for at arbejde, lærer sig grønlandsk – hvis ikke flydende så til hverdagsbrug – for at imødekomme deres grønlandske kollegaer og komme det grønlandske samfund nærmere, også efter fyraften.
”Danskerne skal forsøge at lade grønlænderne komme mere til deres ret, for eksempel ved at lære sproget, så man behersker det til husbehov. Og komme til Grønland med en stillingtagen til det land, de kommer til, og sproget, der bliver talt – og ikke mindst, hvordan de kan komme godt ind på de her personer, de skal arbejde sammen med,” siger hun.
Skæv magtbalance skaber frustrationer
De højtstående stillinger er typisk besat af danskere, fordi deres uddannelsesniveau er højt, mens der er mangel på højtuddannede grønlændere. Det skaber et ulige magtforhold, forklarer Najaaraq Mathiassen.
”Opbygningen af administrationen passer desuden ikke til det grønlandske samfund, men er skabt med udgangspunkt i det danske samfund. Og det har vist sig, at det danske system ikke passer særlig godt til Grønland. Det gør det i hvert fald svært for grønlænderne at navigere i, og når der så kommer danskere til landet og fortæller, hvordan tingene skal gøres, bliver det svært for grønlænderne at finde deres plads. Og det skaber frustrationer,” siger hun.
Et effektivt tiltag kunne ifølge Najaaraq Mathiassen være, at de grønlandske arbejdspladser begynder at fokusere på de kulturelt betingede gnidninger – og begynder at tænke på dette arbejde som en del af et større samfundsansvar.
”Hvis man i den offentlige sektor fokuserer på at tage ansvar for det her problem og arbejder på at skabe bedre samarbejder og resultater, kan det i sidste ende komme hele samfundet til gavn,” slutter hun.
Kontakt: Najaaraq Mathiassen najaaraq.mathiassen@gmail.com
Mere læsning: Kulturelle udfordringer mellem grønlændere og danskere i nyere tid (Tidsskriftet Grønland, nr. 2, 2019, side 93-99).
Forsidefoto: Kommunal administration, Nuuk, 2018 (foto: Uffe Wilken).
