Pulsen tages i Fram Strædet

Pulsen tages i Fram Strædet

16. november 2021 Slået fra Af uw@polarfronten.dk

Målinger af vandmasserne i Fram Strædet mellem Nordøstgrønland og Svalbard tyder på, at det kolde polarvand fra Det Arktiske Hav er ved at ændre sig. Ændringer der kan påvirke både det østgrønlandske fiskeri og de globale havstrømme.

I de sidste mange år har oceanograferne undersøgt havstrømmene i Fram Strædet mellem Nordøstgrønland og Svalbard. Strædet er vandmassernes port til Det Arktiske Hav (Polhavet). Her møder det varme og det kolde, det salte og det ferske vand hinanden i noget, der for forskerne udgør en slags kompliceret puslespil. Vandet strømmer ind og ud af Det Arktiske Hav, og strædet er derfor et perfekt sted at holde øje med ændringer i vandmasserne både nord og syd for Strædet. Som oceanografen Colin Stedmon fra DTU-Aqua siger:

”Med de her kontraster er det et spændende sted at arbejde. Ved at måle et snit gennem Strædet er det som at tage pulsen på Det Arktiske Hav. Vi kan se, hvad der kommer ud og ind, og holde øje med om forholdene ændrer sig. Vores forskning er især fokuseret på, hvad der kommer ud af Arktis – særligt med hensyn til vandets varme og saltindhold. De to ting har indflydelse på, hvor tungt vandet er, som igen påvirker havcirkulationen på kloden, og som spiller en rolle i forhold til vores klima.”

Læs hele artiklen på www.oceandecade.dk

Uffe Wilken

Artiklen er et samarbejde mellem DTU-Aqua og Polarfronten i anledning af FN’s Havårti.

Introfoto: Lawrence Hislop.