Narhvalens problem med den menneskelige aktivitet

Menneskeskabt støj bliver mere udbredt i de arktiske farvande, og dette kan have en alvorlig effekt på den marine fauna, deriblandt narhvalerne.

Effekten af lyden fra seismiske luftkanoner på narhvalers hjerterytme, vejrtrækning og dykkeadfærd er blevet undersøgt og offentliggjort i et nyt studie. Narhvalerne reagerede med et flugtrespons, der fysiologisk viste sig ved ekstrem bradykardi (lav hjerterytme), øget vejrtrækning ved havoverfladen, stigning i variation af hjerterytmen, øget aktivitet ved dybe dyk og 80% reduktion af glidebevægelse, som er en måde for hvaler at bevare energi på, når de dykker. Bradykardi er almindeligt i dykkende hvaler, men ifølge professor Mads Peter Heide-Jørgensen fra Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut), som deltog i studiet, er problemet med den observerede bradykardi, at den bliver ekstremt lav samtidig med, at der sker en øget svømmeaktivitet for at komme væk fra støjkilden. Det giver en fysiologisk konflikt, som er farlig.

Forstyrret af mennesker

Seismiske luftkanoner benyttes bl.a. til at finde olie og gas og fungerer ved, at der udsendes en sammenpresset luftboble, der springer fra vandtrykket. Når boblen springes, skabes en kraftig lyd på op til 241 dB, som skræmmer narhvalerne. De har ellers levet relativt isoleret fra menneskelig aktivitet pga. den store mængde havis i Arktis, som dog nu er ved at forsvinde. Den samlede effekt af flugtresponset er en stigning i energimæssige omkostninger, hvilket er dybt problematisk for narhvalen. Mads Peter Heide-Jørgensen siger:

”En konsekvens er, at de må afbryde fødesøgningen i kortere eller længere tid. En anden konsekvens er, at de må forlade vigtige habitater eller fravige deres faste vandringsruter og opsøge nye uforstyrrede områder. Om vinteren og foråret er der risiko for, at de flygter ind i isen for at undgå skibene, og det kan medføre, at de fanges i isen i såkaldte ‘sassat‘, som også forekommer naturligt i Grønland. Sassat er et område i isen, hvor en gruppe hvaler isoleres og må deles om et åndehul, og de bliver dermed særligt sårbare overfor fangst.”

Narhvaler med dykkersyge

I modsætning til SCUBA-dykkere stopper en hval med at trække vejret, når den dykker. Hvalerne har mange tilpasninger til dykning. For eksempel kollapser

Hvad er dykkersyge? Når man trækker vejret, indåndes ilt, kvælstof og andre gasarter fra den omgivende luft. Når man dykker, udsættes man for et højere tryk end ved havoverfladen, og dermed diffunderer mere kvælstof fra lungerne ud i blodet og vævet end ved overfladen. Ved opstigning formindskes trykket, og kvælstoffet forlader kroppen ved at diffundere fra vævene til blodet og videre til lungerne, hvor det åndes ud. Stiger man hurtigere op end kvælstoffet kan diffundere, vil der dannes kvælstofbobler i blodet og vævene, og man har fået dykkersyge.

lungerne på dybt dykkende marine pattedyr, hvilket medfører at luft ikke længere kan diffundere gennem lungerne og ud i blodet, og på denne måde kan de begrænse forekomsten af dykkersyge. Dykkersygesymptomer er dog blevet observeret i bl.a. næbhvaler og delfiner, hvilket er en konsekvens, man også frygter for narhvalerne.

”Hvis narhvalerne forstyrres i de dybe dyk, som er under intens fysiologisk kontrol, og de pludselig må starte en flugtreaktion inden dykket afsluttes, så kan det medføre dykkersyge,” siger Mads Peter Heide-Jørgensen.

Da narhvalerne er dybt dykkende, er de svære at studere, så det var med hjælp fra nogle af de lokale fangere fra Ittoqqortoormiit i Østgrønland, at studiet blev en realitet.

Tilvænning af menneskeskabt støj er iagttaget hos andre arter af hvaler, hvilket kan give forhåbninger om, at narhvaler også vil kunne tilvænnes den stigende mængde af menneskeskabt støj i Arktis. Men Mads Peter Heide-Jørgensen siger, at for narhvaler er støj noget nyt, som bliver introduceret i deres miljø, og at de er ikke særlig fleksible, når det gælder fødevalg, havtemperaturer, opholdssteder eller vandringsruter. Derfor er det mere tvivlsomt, om narhvalerne kan vænne sig til støj. Påpasselighed med den menneskelige aktivitet i Arktis kan blive en forudsætning for at løse konflikten mellem narhvaler og mennesker.

Kathrine Thorp Sørensen

Forskere fra Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) har bidraget til den videnskabelige artikel: Terrie M. Williams, Susanna B. Blackwell, Outi Tervo, Eva Garde, Mikkel-Holger S. Sinding, Beau Richter, Mads Peter Heide-Jørgensen. Physiological responses of narwhals to anthropogenic noise: A case study with seismic airguns and vessel traffic in the Arctic, Functional Ecology, 2022.

Introfoto: Narhvaler i Østgrønland (foto: Carsten Egevang).