Havbundens hemmeligheder

Hvordan så livet i havet ud før den seneste varmperiode for 6.000-10.000 år siden, og hvordan påvirkede temperaturstigningen dyr og planter under og efter perioden? De spørgsmål kan en række nye sedimentkerner og fossilt DNA fra farvandet ud for Vestgrønland måske besvare.

Svarene vil være interessante, fordi varmperioden ligner den fremtid, jorden ser ud til at være på vej ind i. Af oplagte grunde kan vi ikke vide, hvordan livet i havet vil forme sig frem over, men ved at kigge på biologiske spor i kernerne kan vi måske alligevel få et indtryk af, hvilke forandringer der er på trapperne for dyr og planter i vandmasserne og i havbunden.

Derfor tilbragte forskere på projektet ICAROS 2021 fra GEUS, DMI, Aarhus Universitet, og Grønlands Naturinstitut et par uger i august-september på Søværnets skib Lauge Koch. Fra skibet blev der blandt andet taget vandprøver og sedimentkerner fra havbunden på strækningen mellem Aasiaat og Thule. Om hovedformålet med togtet siger togtleder Sofia Ribeiro fra GEUS:

”Vi vil se på, hvordan økosystemerne i havet så ud før, under og efter den varmperiode for 6.000-10.000 år siden, der kaldes det Holocene Termale Maximum. Vi vil undersøge fortidens økosystemer – var de mere eller mindre produktive, end de er i dag, var havtemperaturen højere eller lavere, og hvor meget havis var der. Det er også for at kunne etablere en ”baseline” – et referencepunkt – fra før ændringerne satte ind, og finde ud af, hvornår ændringerne begyndte.”

Læs hele artiklen på oceandecade.dk

Uffe Wilken/Polarfronten

Artiklen er et samarbejde mellem DTU-Aqua og Polarfronten i anledning af FN’s Havårti.

Introfoto: Forskerne tager prøver ud af sedimentkernen. Beskyttelsesudstyret er for ikke at forurene prøverne med fremmed DNA (foto: Frederik Wolff).