Feltarbejde i Grønland skal kortlægge risiko for fjeldskred

Feltarbejde i Grønland skal kortlægge risiko for fjeldskred

11. juli 2019 Slået fra Af uw@polarfronten.dk

En tsunami skabt af et fjeldskred i Karrat Fjord ramte for to år siden den vestgrønlandske bygd Nuugaatsiaq. Nu undersøger et hold geologer, hvilke områder i Grønland, der er i særlig høj risiko for alvorlige fjeldskred fremover. Og om klimaændringer spiller en rolle.

Det massive fjeldskred i Grønland den 17. juni 2017 forårsagede enorme bølger i Karrat Fjord og ramte bygden Nuugaatsiaq, hvor 11 huse blev revet i havet, og fire personer mistede livet.

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har siden udført et screeningprojekt med det formål at identificere områder med risiko for farlige fjeldskred.

”Vores forskere fandt flere hundrede områder i Grønland, hvor der er tegn på, at der enten har været eller kunne komme fjeldskred. Og ud af dem var der 18 lokaliteter, som vi kunne se var specielt kritiske,” fortæller statsgeolog fra GEUS, Stefan Bernstein.

Han er involveret i feltarbejdet, der gik i gang i sidste uge og har til formål at finde ud af, hvor høj risikoen faktisk er.

”Vi skal blandt andet modellere, hvad der sker i et givent område, hvis der f.eks. falder 20 millioner kubikmeter fjeldside ned i vandet i en fjord. Hvor stor en bølge skaber det? Og hvad vil den effekt have på en bygd, der ligger i en eller anden afstand fra fjeldskreddet. Det kan f.eks. munde ud i, at man fra grønlandsk side vurderer, hvor langt over vandoverfladen man bør have sin bebyggelse i bestemte områder,” siger Stefan Bernstein om undersøgelsen, der skal afsluttes i 2021.

Kort over kritiske lokaliteter omkring Karrat Fjord. Kilde: Supplerende kort over kritiske lokaliteter. GEUS 17. december 2018.

Kort over kritiske lokaliteter omkring Karrat Fjord. Kilde: Supplerende kort over kritiske lokaliteter. GEUS 17. december 2018.

Et spadestik dybere

Screeningen er gennemført ved brug af flyfotos, satellitfotos og geologiske og topografiske kort, men også historier fra lokalbefolkningen.

”Det kan være lokale, der fortæller, at de ofte hører bevægelser i fjeldet i et givent område, og så er der faktisk også nogle grønlandske stednavne, som betyder ’stedet, hvor der tit falder noget ned’ og lignende,” siger han.

Stefan Bernstein fortæller, at selvom man i visse tilfælde kan måle bevægelser i fjeldet ud fra satellitbilleder, er man nødt til at komme ud i felten for at få et mere detaljeret indblik i risikoen for skred i de udvalgte områder.

”Fjeldskred sker ikke bare lige pludseligt, selvom det måske kan se sådan ud. Det starter med, at der opstår nogle svaghedszoner i fjeldet, som får fjeldsiderne til langsomt at bevæge sig og slå sprækker. Der kan være bevægelser i op til 100 eller tusinde år, og så kan de gå i stå for så måske at accelerere igen. Forskning viser, at der sker en acceleration i bevægelserne op til et fjeldskred. Men det kan godt være flere år op til, det kan også være nogle måneder inden, og det kan også gå i stå igen. Så det er rigtig svært at forudse præcist”, fortæller Stefan Bernstein.

Klimaforandringers effekt

Et andet aspekt af feltarbejdet bliver at undersøge, i hvor høj grad klimaændringer spiller ind på fjeldbevægelserne. Nærmere bestemt om der er en sammenhæng mellem bevægelser i fjeldet og temperaturkurverne for fjeldet.

”Noget tyder på, at den generelle opvarmning, der sker i Arktis i øjeblikket, er med til at løsne noget af det, der tidligere – måske lidt populært sagt – har været frosset fast, fordi permafrostens dybde er ved at ændre sig,” forklarer Stefan Bernstein.

Derfor planlægger holdet bag feltarbejdet at sætte målestationer op, der måler temperatursvingninger, både i overfladen og boret inde i fjeldet.

Det er svært at sige noget om udviklingen af fjeldskred, da man ikke har observationer længere tilbage end 50 til 100 år, men Stefan Bernstein peger alligevel forsigtigt på, at der er sket en stigning i antallet.

”Jeg tror, at de fleste har en fornemmelse af, at der er flere fjeldskred i dag end tidligere. Men det er svært at vurdere, om det også er tilfældet”, siger han.

Af Laura Philbert

Kontakt: Stefan Bernstein sb@geus.dk

Forsidefoto: Nuussuaq ved Vaigat. Skreddet er fra 1952 (fotograf: Kristian Svennevig).