Den grønne kasse. Min nordatlantiske barndom

24. februar 2020 Slået fra Af uw@polarfronten.dk

En biografi af Margaret Foverskov

Medrivende og humoristiske erindringer fra forfatterens barndom og ungdom fra slut-1940’erne til begyndelsen af 60’ernes Færingehavn og Godthåb i Grønland. Med nutidens øjne langt fra en rosenrød barndom. Det begyndte som livet i den geografiske udkant – og på en økonomiske kant, som ingen accepterer i dag. Næppe heller kommunens socialforvaltning.   

Født i 1944 i Casablanca. En flytning med længere stop i Danmark og på Færøerne, til Færingehavn og senere Godthåb med hjemmegående mor, efterhånden 2 søskende og en far, der som en voksen-tvilling til Emil fra Lønneberg altid var på udkik efter nye oplevelser. Livet var ikke spor kedeligt og langt fra forudsigeligt. Men selvstændighed gav det.

Vintre i Færingehavn uden andre beboere i området var barske for alle i boligen af fiskekasser – og som hjertevarme forældrene ikke helt kunne matche. Det ses dog alene i tilbageblikket. Undervisningspligten ændrede drastisk livet for familien, da de i 1950’erne blev ”tvunget” til at flytte til Godthåb, hvor moderen fik fast stilling og familien en tryggere tilværelse. Med stabil bolig og en vis økonomisk tryghed genvandt barnet, og senere teenageren, roen, glæden ved leg, kammeratskabet, skolen og livet – men skygger fulgte dog også med.  

Et stykke grønlandshistorie – og en anderledes barndom – der ikke har været skrevet om før!

Bogen er udgivet af Det Grønlandske Selskab
copyright ©2020 Det Grønlandske Selskab
ISBN 9788771270143
1. udgave
Antal sider: 237 sider
Pris: 200 kr. inkl. moms/ 150 kr. inkl. moms medlemmer/ køb i webshop

Link:  https://greenland.bigcartel.com/product/den-gronne-kasse