3.10.19: Lancering af DGS Studenterforum

25. september 2019 Slået fra Af uw@polarfronten.dk

Er du studerende og interesserer dig for Grønland og Arktis, så se her!

Torsdag d. 3. oktober lancerer Det Grønlandske Selskab det tværfaglige mødested Studenterforum. Studenterforum har til formål at samle og inspirere studerende med interesse for Grønland og Arktis. Visionen er at skabe et forum, hvor studerende på tværs af forskellige videnskabelige retninger kan mødes til socialt samvær og fordomsfri debat om alt fra den nyeste forskning, fundraising, karrieremuligheder, opgaveskrivning, praktik og udenlandsophold med mere.

Studenterforums møder finder sted hver første torsdag i måneden, fra kl. 17:00 -19:00, Strandgade 102, 2. sal, 1401 København K.

Der er GRATIS deltagelse for studerende.

Bemærk at studenterforum kun er et mødested for studerende! Andre interesserede henvises i stedet  til at deltage i Det Grønlandske Selskabs møder.

Læs mere om Studenterforum på facebook: Studenterforum DGS